Tegneserien fylder 1 side og har 4 paneler. Den er tegnet digitalt med sort streg og farvelagt med blålige farver.
Panel 1: Den søvnløses hjerne svæver over hendes seng. Den hvisker “Pssst” til hende, hvortil hun irriteret svarer “Nej!” med øjnene lukket. Klokken er halv 2 om natten.
Panel 2: Hjernen slår ud med sine små arme og siger “Tænk nu hvis din ven sagde det her super nederen til dig.”. Den søvnløse kigger arrigt op og svarer “Men det har han aldrig sagt!”
Panel 3: Hjernen forklarer tålmodigt “Nej. Men. Han kunne jo godt sige det”. Den søvnløse ser opgivende ud.
Panel 4: Hjernen hiver en lang papirliste frem og siger “Nu lister jeg lige alle de nederen ting han rent hypotetisk godt kunne sige til dig.”. Den søvnløse lukker frustreret øjnene og siger klagende “Neeeej…”.