Tankemylder #26: Vi sover sikkert lige om lidt

Transskribering af tegneserien til ren tekst

Tegneserien fylder 1 side og har 4 paneler. Den er tegnet digitalt med sort streg og farvelagt med blålige farver.

Panel 1: Klokken er 1 om natten. Den søvnløses hjerne svæver over den trætte og vågne søvnløse som ligger i sin seng. Hjernen konstaterer: “Vi kan ikke sove”. Den søvnløse begynder at løfte på dynen og siger “Narj. Jeg tror bare at jeg står op igen”.
Panel 2: Hjernen holder sine små hænder op foran sig og siger beroligende “Nej nej nej. Vi sover sikkert lige om lidt. Den søvnløse tror på udtalelsen og dropper at gå ud af sengen.
Panel 3: Klokken er 2 om natten. Den søvnløse er stadig vågen. Hjernen kigger på sit lille armbåndsur og siger “Lige om lidt”.
Panel 4: Klokken er 3 om natten. Den søvnløse er stadig vågen. Hjernen kigger stadig på sit ur og siger opmuntrende: “Når som helst. Indenfor de næste 3 minutter…”. Den søvnløse skumler arrigt i sin seng.

Tegneserien er underskrevet “Kafl”.