Tankemylder #33: Alle idéer på samme tid

Transskribering af tegneserien til ren tekst

Tegneserien fylder 1 side og har 4 paneler. Den er tegnet digitalt med sort streg og farvelagt med blålige farver.

Panel 1: Den søvnløses hjerne svæver over hendes seng. Hjernen spørger: “Hvad er din yndlingsplante?”. Den søvnløse svarer: “Øh. Jeg kan gode lide ribsbuske?”
Panel 2: Hjernen griner lidt og spørger: “Hah! Kan du huske de falske ribs du næsten spiste da du var barn på kanotur?”. Den søvnløse svarer: “Jaeh, men hvad har det m…” men bliver afbrudt af hjernen.
Panel 3: Hjernen siger begejstret: “Arj hvor skal vi altså snart tage på kanotur. Hvilke ruter findes på Sjælland?”. Den søvnløse begynder at svare: “Er det virkelig nog…” men bliver igen afbrudt af hjernen.
Panel 4: Hjernen slår ud med sine små arme og udbryder: “Det er i grunden for dårligt at vi ikke har besøgt Gåsetårnet i Vordingborg endnu”. Den Søvnløse svarer opgivende: “Nej. Nej det er ikke”.

Tegneserien er underskrevet “Kafl”.